Tilmelding FGK
Hvis du er nordjyde og ønsker at forfølge din drøm om at blive filmskaber, så er FilmMaskinens Film grundkursus (FGK) noget for dig.
Næste hold starter i midten af januar 2024 og løber frem til december 2024.
Du kan søge ind hvis du bor i Region Nordjylland og er mellem 17-25 år gammel. Der kræves ikke nogen videre filmfaglig baggrund, men det skal være noget du brænder for. Forløbet er primært lagt i weekenden, så du kan deltage på holdet, samtidigt med at du fx går på Gymnasiet eller Universitetet.
For at gennemføre et forløb på FGK skal du deltage på de 14 weekend-workshops med professionelle undervisere, og regne med at komme til at bruge en del fritid ud over det, specielt i sommerferien, hvor I går på set for at optage jeres kortfilm.
Vi ser din passion og læringslyst, som det vigtigste for din udvikling. Derfor leder vi primært efter unge med disse kvaliteter, men det gør bestemt ikke noget hvis du allerede har gjort dig nogle erfaringer med at lave film, på forhånd, eller har anden tilsvarende erfaring.
Vejledende bør du kunne sige ja, til én eller flere af nedenstående sætninger:
- Du har brug for at tilegne dig viden og praktisk erfaring på et filmfagligt område som manuskriptforfatter, fotograf, klipper, produktionsleder/producer, tonemester, scenograf eller instruktør
- Du har prøvet at arbejde med film før, enten i din fritid eller på en skole
- Du vil gerne undersøge om filmvejen er noget for dig
- Du har en stor fortællerlyst
- Du har lyst til at sætte tid af, til at komme i dybden med et filmfagligt arbejdsområde
- Du har brug for ligesindede med samme interesse som dig
- Du har brug for undervisning, kreativ sparring, konsulenthjælp og andres øjne på dine ideer
- Du ønsker at modtage konstruktiv kritik, samt give og modtage feedback
- Du har brug for en bedre indsigt i filmbranchen
Det koster 3900,- kr. for deltagelse på holdet.
Ønsker du at søge ind, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Mads Palm Jensen
Telefon: 26482751
Mail: mapj@frederikshavn.dk
Du kan deltage på FilmMaskinens FGK i op til 3 år, men du kan sagtens nøjes med at deltage et enkelt år og stadig få en masse ud af det.