FGK ELEVER VINDER 3 PRISER PÅ TNFF
Eleverne har vundet priserne; Bedste manuskript og Bedste fiktion med kortfilmen K@lling og Hournorable mention for bedste producer på kortfilmen Psykocybin

Filmene Psykocybin og K@lling er begge skabt af FGK-eleverne i 2024, og de havde premiere i Frederikshavn i november 2024. Siden da er filmene blevet sendt ud til alverdens festivaler´, og de blev altså også udtaget til at deltage i The Next Film Festival.
Festivalen, der foregår som en del af Odense Filmfestival, blev afviklet søndag 31. august i Odense. Her var 200 unge filmskabere fra hele landet samlet til en hel dag med fokus på kortfilm.
Ved awardshowet sad holdene fra de to film og var spændte på at høre, hvem priserne ville gå til. Jublen var stor, da det blev afsløret, at filmen K@lling vandt prisen for bedste manuskript. Manuskriptforfatterne Emilie Frandsen og Nicolaj Secher tog imod prisen under store klapsalver.
Senere blev der uddelt en særlig Honorable Mention til en producer, der har gjort det særlig godt. Her vandt Freja Trap Christensen med en flot indstilling fra juryen. Hun var producer på både Psykocobin og K@lling.
Da aftenens helt store prise skulle uddeles, blev der en gevaldig jubel, da K@lling blev udnævnt som vinder af Zentropas pris for årets bedste fiktion.
I takketalen var holdet tydeligt rørt.
Alt i alt var det en fantastisk festaften i Odense, hvor de nordjyske filmskabere fik en stor oplevelse og anerkendelse for deres arbejde. De unge filmmagere er allerede i gang med deres næste film, som kan ses til FilmMaskinens premiere i november i Palads Teatret i Frederikshavn.