Eftervaerk Call 2027
Nordjysk Filmværksted - Støtte til kortfilm - Deadline for ansøgning d. 3 maj 2027
Kortfilms call til kunstneriske co.-produktioner 2027-28
Nordjysk Filmværksted støtter 2 til 3 korte fiktionsfilm med mellem 10.000-20.000 kr., konsulenthjælp til manuskriptudvikling og udstyr i 2027-2028. Ansøgninger modtages fra d. 15. marts og frem til d. 3. maj 2027 og behandles løbende. Filmen skal baseres på personlige erfaringer, miljøer eller steder som udspringer af Nordjylland. Ansøg ved skriftlig henvendelse til Mads Palm Jensen - mapj@frederikshavn.dk med følgende indhold:
- En kort og præcis beskrivelse af hovedkarakteren, den centrale tematik og hvilken følelse filmen skal skabe i publikum.
- En udviklingsplan for historien og manuskriptet, der inkluderer et samarbejde med mennesker fra et lokalmiljø eller med skuespillere. Samarbejdet må gerne være igangsat på ansøgningstidspunkter, men behøver det ikke.
- Moodboard og beskrivelse af hvilke formsprogsmæssige greb filmen vil benytte sig af.
- Et forventet budget for filmen.
- Et bud på hvem der skal besætte følgende roller; instruktør, manuskriptforfatter, fotograf, klipper, production designer, tonemester/lyddesigner og producer. En person må gerne påtage sig flere roller, men så skal der foreligge en vurdering af hvordan produktionen kan nå i mål med denne begrænsning. Der skal være minimum én person som har anpart i filmens kreative arbejde med vision og historie på projektet, som er enten tidligere FilmGK elev, eller går på det nuværende FilmGK på sit andet eller tredje år.
Hvis du har spørgsmål til ansøgningen, kan du henvende dig til Mads Palm Jensen.
Vurderingskriterier
- Opfylder ansøger kriterier for støttetildelingen og skiller projektet sig kvalitativt ud fra andre projekter?
- Har ansøger været repræsenteret på FilmMaskinens IdéLAB d. 6-7 november 2026 og SGK’s - Devising-LAB d. 24-26 november 2026, hvor forskellige metodiske greb vil blive gennemgået, som fx metodiske greb for en udviklingsplan baseret på samarbejde .
- Har ansøger tidligere udvist evne for selvstændig organisering af samarbejde og kunstnerisk virke?
- Ligger filmens locations i Nordjylland?
Ved tildeling af støtte
Filmens ansøger skal underskrive en kontrakt, der binder ansøger til at overholde kravet om;
- At filmens længde holdes mellem 9-25 min.
- At ansøger indgår i et udviklingssamarbejde med mennesker fra et lokalmiljø eller med skuespillere.
- At filmen er færdig til visning ved FilmMaskinens premiere i november 2028.
- At der afslutningsvis afleveres regnskab for produktionen.
Hvis kontrakten ikke efterleves, kan FilmMaskinen kræve pengene tilbagebetalt.
FilmMaskinen vil løbende være i dialog med støttemodtagerne om den videre udvikling, herunder hører også et online konsulentmøde i samråd med Den Vestdanske Filmpulje (DVF).
Eftervaerk er støttet af

Oversigt
- 15. mar. 2027 - 03. maj 2027
- 12:00 -12:00