Skolegade 6, 9900 Frederikshavn   Tlf: (+45) 26 48 27 51 / (+45) 51 71 17 75

Klaptræet (13-17 år)

FilmMaskinens hold for alle 13-17-årige, der elsker at lave film.  

Kan du lide at skrive historier? Synes du det er fedt at tage billeder/optage videoer? Måske er du en haj til redigering? Eller synes at skuespil er spændende? I vores filmfællesskab er der plads til alle, som gerne vil lære hvordan man går fra en god idé til en god film. På Klaptræet lærer du alt om hvad, der skal til for at lave en god film. Du behøver ikke at have prøvet at lave film før – vi skal nok lære dig det hele.   

I foråret 2024 arbejder vi med sjove, små filmøvelser. Vi skal både arbejde med klipning, lyd, lys og andre filmøvelser – og så skal vi hygge os.

Undervisningen foregår i FilmMaskinens lokaler i Maskinhallen i Frederikshavn.  

Underviseren på holdet er Emma Andreasen, der til daglig arbejder som klipper og producer ved Dune Productions i Løkken. Emma  er fast underviser for FilmMaskinen og hun har erfaring med at undervise både i folkeskolen og på gymnasier i praktisk filmproduktion.

 

NYE HOLD STARTER I UGE 4

Hvornår: 

Mandage i lige uger kl. 18-20. (ingen undervisning i skolernes ferier)

Der vil også blive nogle længere dage efter aftale og måske en overnatning.

Hvor: I FilmMaskinens lokaler i Maskinhallen, Skolegade 6, 9900 Frederikshavn

Pris: Indtil videre er det gratis at være med på holdet.

Tilmelding: Du kan sende en mail til koordinator Marie Weiergang på  MRMI@frederikshavn.dk og fortælle at du gerne vil være med.

 

Se filmen om Klaptræet på FilmMaskinens youtubekanal

 

Vil du også have et “Klaptræet” hold i din kommune? Kontakt os – så finder vi ud af noget :-)