Skolegade 6, 9900 Frederikshavn   Tlf: (+45) 26 48 27 51 / (+45) 51 71 17 75

Filmworkshops eller længere forløb

FilmMaskinen tilbyder undervisning i filmproduktion på alle skoler i hele region Nordjylland 

Undervisningen kan tilrettelægges, så den passer til netop den klasse eller målgruppe, du arbejder med. Forløbet kan enten være et fuldkomment forløb med undervisning i hvordan man producerer en kortfilm fra og her vil der være undervisning i alle dele af arbejdet – fra idéudvikling til færdig produktion. Forløbet kan suppleres med undervisning i filmgear – kameraer, lamper osv, ligesom der kan indlægges et besøg og en rundvisning i FilmMaskinens lokaler.  

Forløbet kan også indeholde undervisning i et mere afgrænset emne, såsom manusskrivning eller klipning, hvor eleverne får lov at fordybe sig i én del af filmproduktionen.  

Undervisningen kan vare fra 2 timer og op til 20+ timer alt efter behov og muligheder og den kan foregå enten på FilmMaskinens adresse i Frederikshavn eller på jeres skole. 

På gymnasieskoler eller efterskoler kan undervisningen tilrettelægges, så den foregår, når eleverne skal producere deres eksamensfilm. Her kan FilmMaskinen være behjælpelig med undervisning, som supplerer mediefagets undervisning eller med vejledning til elevernes produktioner – evt. som en lektiecafé. 

FilmMaskinens forløb kan også tilrettelægges, så det bliver en del af en kreativ dag på skolen. Her kan der for eksempel være fokus på nogle mindre, filmpraktiske opgaver og øvelser, som sætter fokus på den gode historie på film. 

Categories: Efterskoler, Ungdomsuddannelser