Skolegade 6, 9900 Frederikshavn   Tlf: (+45) 26 48 27 51 / (+45) 51 71 17 75

FilmMaskinen nomineret til Talentudvikler pris

FilmMaskinen arbejder altid på at udvikle og forbedre undervisningen for sine elever. Det har i år ført til, at den daglige ansvarlige – Mads Palm Jensen, er en af fire filmundervisere i Danmark, der er blevet nomineret til talentudvikler prisen på årets Next Film Festival, der afvikles i forbindelse med Odense Filmfestival. Nomineringen kommer af et stykke arbejde, som er gjort for at udvikle på undervisningen inden for det kunstneriske filmarbejde.

Formanden for juryen bag nomineringen var ingen ringere end instruktøren – Rumle Hammerich, der blandt andet har instrueret den internationale TV serie succes – Broen, og som derudover underviser på Den Danske Filmskole og Den Norske Filmskole.

”Det betyder rigtigt meget at få den her anderkendelse af top professionelle filmskabere og undervisere fra branchen. Det er en rigtig god støtte til de nye initiativer vi arbejder på at indføre til næste år, for at lægge mere vægt på elevernes kunstneriske og personlige udvikling”

Mads Palm Jensen

Talentudviklerprisen er den eneste pris, der gives til filmundervisere i Danmark.

Der er i øjeblikket åbent for tilmeldingerne til næste års elevhold, der starter op i januar 2021.

Categories: Blog