Studieordningen er under udarbejdelse
Læringsmål
Viden
Eleven har en grundlæggende forståelse for udviklingsprocesser, kunstnerisk praksis og - metoder i relation til skabelse af fiktionsfilm, samt forståelse for egen filmiske stemme i kontekst
Eleven har en grundlæggende forståelse for samskabelsespraksis, fællesskabets betydning og fordeling af opgaver i forbindelse med skabelse af et filmisk værk
Eleven har en grundlæggende viden om projektstyring af kortfilm, teknik, dramaturgisk fortælling og filmisk formidling
Færdigheder
Eleven kan gennem sanselig opmærksomhed og filmiske udviklingsmetoder, realisere sine kunstneriske forestillinger og intentioner i et personligt udtryk og træffe begrundede æstetiske valg
Eleven kan håndtere et komplekst kunstnerisk samarbejde og indgå empatisk i et fællesskab, hvor der tages ansvar, reflekteres over feedback og arbejdes på en fælles forståelse
Eleven kan bidrage med en grundlæggende faglighed til udvikling og bearbejdning af en filmisk fortælling undervejs i projektets tilblivelsesproces fra ide til færdig film
Kompetencer
Eleven er i stand til at agere som skabende kunstner i udviklingen af et filmisk værk
Eleven er i stand til at indgå konstruktivt i tværfaglige skabende fællesskaber
Eleven kan selvstændigt anvende sin faglighed i dramaturgi, teknik, projektstyring og filmiske virkemidler i udviklingen af et filmisk værk
Dannelsesmål
Eleven oplever meningsfuld fordybelse
Eleven oplever personlig udvikling
Eleven oplever social identitet og tilhørsforhold
Eleven oplever filmkunstnerisk indsigt