
MENTORER PÅ FILMMASKINEN
Den daglige vejledning varetages af Mads Palm Jensen der har hjulpet elever gennem forløbet i over 10 år.
Mads Palm Jensen er certificeret kunstnerisk mentorlærer i filmproduktion og har en kandidatuddannelse i oplevelses kommunikation. Han har 23 års erfaring med kreativt samarbejde og speciale i de kreative processer der ligger bag filmens tilblivelse. Mads har omfattende praksiserfaring med alle filmsettets primære funktioner, med et sted mellem 100-200 produktioner bag sig. Han har sideløbende modtaget tre forskningslegater (KDUV) til udvikling af undervisning i personinstruktion og iscenesættelse, undervisning i udviklingsprocesser der styrker fortællinger på film, og undervisning i kunstnerisk research.
I 2022 vandt Mads den danske talentudviklerpris, som han også har været nomineret til i 2020 og 2021.
Mads er involveret i alle undervisningsområderne, men specialiserer sig i dramaturgi, manuskript udvikling, kunstneriske arbejdsprocesser og iscenesættelse.
Ud over den daglige vejledning får vi hvert år besøg af 6-8 forskellige professionelle filmskabere, der deltager som gæsteundervisere på vores workshops.
Hvilke fagpersoner der bliver involveret, kan variere fra år til år, men dækker et bredt felt af kompetenceområder.
Her kan du se nogle af de forskellige gæsteundervisere der har været på besøg i de tidligere år: