Skolegade 6, 9900 Frederikshavn   Tlf: (+45) 26 48 27 51 / (+45) 51 71 17 75

Fantastisk premiere på elevfilmene fra 2020

I lørdags havde eleverne fra hold 08 – 2020  endelig mulighed for at vise deres filmproduktioner frem for et publikum i Biografen i Frederikshavn.

Vi havde en fantastisk eftermiddag, hvor vi kunne vise nogle rigtig fine produktioner frem, som er lavet af eleverne hen over 2020. Flere af produktionerne har allerede opnået nomineringer på internationale filmfestivaller, og selvom mange af eleverne allerede er videre på større projekter og nye filmuddannelser, så var det en fantastisk fornemmelse at få sat punktum for alt det hårde arbejde, der lå forud for de færdige produktioner.

Eleverne fik overrakt deres diplomer af lokalpolitikeren Brian Kjær, der også er kommunens repræsentant i Den Vestdanske Filmpulje. Efterfølgende var der reception i Maskinhallens nye bar lounge, hvor elever og publikum kunne mingle.

Elevernes kortfilm fra 2020 er nu tilgængelig her på hjemmesiden og på youtube.

Categories: Blog